Begravelse eller bisættelse – hvad er forskellen?
– Ring 72 24 72 00
Det første, du skal tage stilling til er, om afskeden skal foregå ved en begravelse eller en bisættelse. I skal selvfølgelig se både på det praktiske, afdødes ønsker og prisen.
Selve handlingen i kirken eller kapellet er forskellig. Bisættelsen slutter oftest med at kisten bæres ud til rustvognen. Ved en begravelse følgers kisten helt ud til gravstedet. Ved gravstedet har i mulighed for f.eks. at synge en sang, og så siger præsten som regel et par ord ved graven.
Selv om afdøde har haft et bestemt ønske, så kan der være årsag til at ændre på det. For eksempel hvis afdøde har ønsket en bisættelse. I har måske brug for et gravsted at besøge afdøde ved. Så kan I vælge at få afdøde begravet i stedet. I kan også vælge at få afdøde kremeret, hvis en begravelse ikke fungerer for jer. Det er jo jer der skal leve videre med de beslutninger, der træffes efter et dødsfald.
Pris på begravelse eller bisættelse gennem bedemand
Den store prisforskel mellem en begravelse og en bisættelse ligger i betalingen til kirkegården. Et kistegravsted købes som regel for 20 eller 30 år, mens et urnegravsted som regel købes købes for 10 år. Der er altid mulighed for at forlænge perioden.
Hvis i vælger at sprede asken over havet, er der ikke nogle omkostninger til gravsted.
Nogle kirkegårde kræver udlæg fra bedemand, som derefter påfører det på den samlede faktura. Andre kirkegårde fakturerer direkte til boet.
Bedemandens pris afhænger af dine valg til begravelsen/bisættelsen. Ifølge foreningen Liv og Død koster en begravelse i gennemsnit kr. 20,000,- til 25.000,- afhængig af dine valg af kiste, blomster, urne, efterfølgende mindesammenkomst med mere. Du kan læse mere i vores artikel om priser eller i bladet Tænk.
Borgerlig begravelse eller bisættelse
Hjertebegravelse bedemand kan også bistå ved en såkaldt borgerlig bisættelse eller begravelse. En borgerlig højtidelighed afholdes, når afdøde enten ikke har været medlem af folkekirken, eller ikke har ønsket at en præst medvirker ved højtideligheden.
Oftest sørger bedemanden for at kapellet bliver reserveret og at alle de tiltag familien ønsker, bliver udført. Det kan være aftaler med sanger, musik eller taler.
Hvis ingen fra familien ønsker at tale over afdøde, kan hjertebegravelses bedemand gøre dette for jer. Det sker naturligvis efter samtale med familien om, hvad der skal tales om.
Når man foretager en borgerlig bisættelse eller begravelse, kan familien frit beslutte, om der skal synges salmer eller andre sange. Om der skal levende eller medbragt musik er også op til de pårørende selv. Højtideligheden kan med andre ord planlægges fuldstændigt efter familiens ønsker.