Hvad koster begravelsen eller bisættelsen?
Uanset om man vælger en begravelse eller en bisættelse, har de mange muligheder indflydelse på den samlede pris, herunder valg af kiste eller urne. En typisk bisættelse koster fra 17.600 kroner. Herunder en hvid kiste, en bio urne, rustvognskørsel, bedemandshonorar med mere.
Prisen på en begravelse varierer efter ønsker
Hos os i Hjertebegravelse er det ikke prisen, der er det mest afgørende, men den indledende personlige samtale, hvor vi finder ud af hvilken begravelse du eller familien allermest ønsker. Det vigtigste for os, er at du får en omsorgsfuld vejledning, der giver dig ro og overblik i en sorgens stund. En professionel og empatisk bedemand kan spare dig for meget bøvl og uforudsete udgifter, så du kan bruge din tid og energi på det vigtigste for dig.
Det hører med i den indledende samtale at give dig et overblik over, hvad en begravelse og mindehøjtidelighed ud fra dine behov koster. Prisen på en begravelse afhænger af hvilke valg, du i sidste ende træffer. Vil man have en helt almindelig begravelse i kirken, koster den typisk et sted mellem 15.000 og 20.000 kroner.
De mange regler og opgaver kan være en jungle at navigere i. Derfor inviterer vi dig til at designe den sidste afsked sammen med Hjerte begravelse. Ud fra dine og familiens behov, guider bedemanden dig hurtigt igennem de mange valg og priser.
Efter samtalen bliver du præsenteret for en bæredygtig begravelse, hvis det ønskes, samt en plan for en smuk mindehøjtidelighed efter begravelsen.
Det første du skal beslutte, er om det skal være en begravelse eller bisættelse. Selve handlingen i kirken eller kapellet er forskellig. Bisættelsen slutter oftest med at I bærer kisten ud til rustvognen. Ved en begravelse følger I kisten helt ud til gravstedet.
Hvad koster en typisk begravelse?
Ved en typisk begravelse, hvor Hjertebegravelses bedemand tager hånd om det hele, ligger priser for bedemandens ydelser fra 15.900 kroner – herunder papirarbejdet, ilægning i kiste, rustvognskørsel, assistance ved højtideligheden inklusive en hvid kiste. Herefter kan der tages tilvalg som urnenedsættelse, kistepynt, hånddekorerede kister, dekoration i kirken, musik, gravsten, mindeplade, dødsannonce pris og gravplads.
En enkel hvid begravelseskiste koster 7100 kroner, mens den i valnøddetræ løber op i 25.000 kroner. En dyr begravelse kan nemt koste op til 50.000 kroner. Dertil løber ekstra omkostninger, hvis en kiste skal dekoreres med et unika maleri eller males i en særlig farve. En urne til bisættelse eller askespredning koster fra 1100 kroner, men kan i princippet være hjemmelavet. Der er dog urne nedsættelse regler, der skal overholdes.
Billigere priser for medlemmer af folkekirken
Prisen på en begravelse er ikke kun afhængig af familiens ønsker, men også af om afdøde er medlem af folkekirken. Kirkegårdene har nogle steder sat priserne for gravsteder markant op for dem der enten ikke var medlem, eller kommer fra et andet sogn. Det betyder at mange danskere dropper familiegravstedet, fordi det er blevet for dyrt.
Hvis du er medlem af folkekirken, kan du få en kistegravplads i 20 år for helt ned til 2.784 kroner pr. person, iberegnet den medlemsrabat folkekirken giver mange steder.
Hvis du ikke er medlem af folkekirken og gerne vil jordbegraves i en kiste, kan det enkelte steder i Danmark løbe helt op i 50.000 kroner. Til gengæld har man gravstedet i 20 år inklusive gravkastning og vedligeholdelse af gravstedet.
Tag en uforpligtigende snak med bedemanden
Alle valg og priser gør vi overskueligt, på vores indledende møde, som kan være på din bopæl eller i en af vores 14 lokale butikker fordelt over Nordsjælland og Storkøbenhavn. Tag endelig kontakt på telefon 7224 7200, hvis du vil have et prisoverslag på en begravelse fra bedemanden hos Hjertebegravelse.
Alle priser der er nævnt i artiklen, er 2023 priser.