Sorg er ikke noget, man skal “komme over”. Den er et udtryk for, at relationen betød noget. For de fleste bliver den med tiden mindre skarp. Den bliver en del af livet, ikke hele livet.
Når sorgen bliver langvarig – tegn på kompliceret sorg
For nogle bliver den ved med at fylde så meget, at hverdagen næsten standser. Det kaldes ofte kompliceret sorg eller forlænget sorglidelse. Det er ikke et tegn på, at man sørger “forkert”. Det er et tegn på, at sorgen har sat sig fast – og at man måske skal søge hjælp.
Hvad er almindelig sorg?
Almindelig sorg kan være voldsom. Den kan rumme gråd, tomhed, vrede, skyld, søvnbesvær og en følelse af, at verden er blevet uvirkelig. Den kan komme i bølger i måneder og år – ved fødselsdage, jul og pludselige minder.
Det afgørende er, at der langsomt kommer rum til andet end tabet. Man kan igen passe børn, arbejde, sove lidt bedre eller mærke et glimt af varme, uden at det føles som et svigt.
Forskning peger på, at de fleste efterladte følger den bane. En mindre gruppe – omkring 10-15 procent – udvikler komplicerede sorgreaktioner. En endnu mindre del opfylder kriterierne for den diagnose, der i de internationale systemer kaldes Prolonged Grief Disorder.
Hvornår kan der være brug for ekstra hjælp?
Der er ikke et ur, der ringer efter et bestemt antal uger. Men fagfolk bruger ofte seks måneder som et pejlemærke. Hvis sorgen stadig er så gennemgribende, at livet næsten ikke kan leves, kan det være tid at søge støtte. I visse tilfælde er det klogt at gøre det tidligere.
Tegn, der kan tale for professionel hjælp:
– Vedvarende, pinefuld længsel eller tanker, der hele tiden kredser om den afdøde
– Svært ved at acceptere, at personen er død
– Følelsen af at en del af én selv er væk
– Skyld, selvbebrejdelse eller vrede, der ikke letter
– Isolation, manglende evne til at mærke glæde
– Søvn, appetit og arbejde, der er stærkt påvirket i lang tid
– Tilbagevendende, forstyrrende billeder eller mareridt om dødsfaldet
– Tanker om, at livet ikke er værd at leve
Hvis du har tanker om at gøre skade på dig selv, så søg hjælp med det samme. Ring til Livslinien på 70 201 201 eller kontakt din læge.
Det er ikke “for sent” at bede om hjælp, fordi der er gået et år. Det er heller ikke “for tidligt”, hvis du allerede nu mærker, at du ikke kan bære det alene.
Offentlige muligheder i Danmark
Egen læge
Lægen er ofte den første, der kan lytte, undersøge søvn og fysisk helbred og henvise videre. Sorg kan mærkes i kroppen. Det er ikke “kun psykisk”.
Psykolog med offentlig tilskud
Som pårørende ved dødsfald kan man typisk få henvisning til psykolog med tilskud. Henvisningen skal som udgangspunkt udstedes inden for 6 måneder – og senest 12 måneder – efter dødsfaldet. Den giver ret til op til 12 samtaler. Det er vigtigt at kende fristen, for den overses ofte.
Det Nationale Sorgcenter
Her findes gratis, specialiseret hjælp – uden henvisning. Tilbuddene afhænger af alder og sted, blandt andet:
– Børn og unge (typisk 6-27 år) i flere byer
– Voksne med kompliceret sorg i udvalgte byer
– Efterladte over 65 år i blandt andet København, Aalborg, Vejle og Næstved
– Sorgcaféer og **Sorglinjen** (telefon og chat)
Se aktuelle tilbud på https://sorgcenter.dk/fa-hjaelp/
Andre offentlige og frivillige tilbud
– Kommunens sorggrupper eller ældrerådgivning
– Kirkens sorggrupper og samtaler med præst – også hvis man ikke er kirkelig
– Kræftens Bekæmpelse, hvis tabet hænger sammen med kræft
– Patientforeninger og hospice, der har efterladtetilbud
– Børn, Unge & Sorg, hvis et barn eller en ung er ramt
Private muligheder
Man kan gå direkte til en privatpraktiserende psykolog eller psykoterapeut uden henvisning. Det koster mere, men der er ingen tidsfrist, og man kan selv vælge en, der har erfaring med tab.
Spørg gerne:
– Har du arbejdet med kompliceret sorg?
– Arbejder du individuelt, i gruppe – eller begge dele?
– Hvilken metode bruger du?
Sygeforsikring, sundhedsforsikring via arbejde eller fagforening dækker nogle gange samtaler. Det er værd at tjekke.
Hvilken slags terapi hjælper?
Der er ikke én rigtig metode. Det, der har mest forskningsstøtte ved kompliceret sorg, er kognitiv adfærdsterapi målrettet sorg – ofte i et afgrænset forløb. Den hjælper med at nærme sig det, man undgår, og med at bygge en hverdag op igen.
Andre tilgange, som mange har gavn af:
– Narrativ terapi og brevskrivning – at sætte tabet og relationen i ord
– Gruppeterapi og sorggrupper – at høre, at man ikke er alene
– Samtaleterapi med fokus på relationen og den nye identitet
– Kropsterapi, mindfulness eller sorgyoga som supplement, især hvis kroppen er i alarm
– Kunst-, musik- eller naturbaseret terapi, når ordene ikke slår til
– Par- eller familiesamtaler, når tabet splitter dem, der er tilbage
Medicin fjerner ikke sorgen. I visse tilfælde kan lægen tilbyde hjælp til søvn, angst eller depression ved siden af samtaler – ikke i stedet for.
Hvordan gør man i andre lande?
Sorg er universel. Måden, vi viser den på, er det ikke.
Danmark og store dele af Vesten
Sorgen er ofte privat. Vi forventer, at man “kommer videre” og vender tilbage til arbejde. Ritualerne er korte. Det kan give ro – men også ensomhed, når gæsterne er gået.
Irland
Waken samler familie og naboer om både gråd og historier. Fællesskabet bærer en del af det, den enkelte ellers skal bære alene.
Mexico
*Día de los Muertos* holder de døde inde i familien med alter, mad og lys. Sorgen blandes med minde og nærvær, ikke kun med farvel.
Japan
Forfædre holdes levende gennem ritualer og årlige tilbagekomster, f.eks. Obon. Bindingen til den døde er ikke noget, man skal “slippe”. Den omsættes til en anden slags relation.
Ghana
Begravelser kan være store, farverige fællesskaber, hvor livet fejres, og den døde bliver forfader.
Forskellen er ikke, om man sørger. Forskellen er, om sorgen må fylde offentligt, hvor længe fællesskabet bliver, og om det er tilladt at holde fast i den afdøde. I ICD-11 (WHO kode for forlænget sorg) indgår det faktisk: reaktionen skal vurderes ud fra den kultur, man lever i. Det, der ser “fastlåst” ud i Danmark, kan være helt forventeligt et andet sted.
En blid skelnen
Almindelig sorg gør ondt – og bevæger sig alligevel.
Kompliceret sorg gør ondt – og står stille.
Hvis du er i tvivl, så er tvivlen i sig selv grund nok til at tale med nogen. Du behøver ikke have en diagnose for at få lov at blive mødt.
Hos Hjertebegravelse kan vi ikke behandle sorg. Men vi kan lytte, pege videre og minde om, at det ikke er et svigt at have brug for mere end familien og tiden.
Læs også:
– Sorg efter begravelsen
– Børn og unge i sorg
– Hvornår har man brug for en sorggruppe?
Ring til os på 72 24 72 00
Hvis det er akut: Livslinien 70 201 201.
Vi er her for jer. Hjertebegravelse