Mange tør ikke spørge. De er bange for, at svaret er koldt eller uhyggeligt. Det behøver det ikke at være.
Her er det, der faktisk sker – ærligt, i ro og efter danske regler. I behøver ikke kunne det hele. Det er netop det, en bedemand er til for.
Først: læge, attest og politi
En afdød må ikke afhentes før en læge har udstedt en Dødsattest.
Sker dødsfaldet i hjemmet på en hverdag, tilkaldes egen læge. I weekenden og om natten ringer I til 1813 (i hovedstadsområdet) eller den lokale lægevagt. Findes en person død i hjemmet, skal politiet også underrettes. Det er ikke fordi nogen automatisk mistænkes. Det er proceduren i Danmark, når døden ikke er konstateret af sundhedspersonale.
Sker dødsfaldet på hospital eller hospice, udfylder den tilknyttede læge dødsattesten. Afdøde ligger typisk i kølerum eller i et kapel, indtil bedemanden henter til ceremoni.
Ved alene død, unaturlig død, ulykke eller mistanke om forbrydelse gennemføres et retslægeligt ligsyn. Så kan der gå dage, før afdøde kan hentes. Det er tungt. Det er også midlertidigt.
Afhentning
Bedemanden kommer, når I er klar – også om natten, hvis I ønsker det (Det koster typisk ekstra udenfor almindelig åbnigstid). Afdøde bæres værdigt ud og køres i rustvogn til opbevaring.
I må gerne selv køre, hvis transporten sker sømmeligt. De fleste lader bedemanden gøre det. Det er både en omsorg for jer selv og den mest praktiske foranstaltning. Bedemanden har en bil der er indrettet til formålet.
På hospitalet aftaler vi tid med kapellet. I kan være med ved afhentningen og sige farvel dér, hvis I ønsker det.
Klargøring
Hos bedemanden – eller på hospitalets kapel – iklædes afdøde. I kan vælge tøj hjemmefra: det fine sæt, en favorittrøje, en kjole. Smykker kan blive på eller tages af. Det kræver dog en skriftlig godkendelse fra jer.
Derefter lægges afdøde i den kiste, I har valgt. Kisten lukkes, medmindre I ønsker visning.
Opbevaring
Afdøde opbevares køligt, typisk ved højst 4 grader, indtil ceremonien. Det er både et sundhedskrav og en måde at give jer tid. I specielle tilfælde er man nødt til at lægge afdøde på frost. Det kan skyldes en tidsmæssig udsættelse, eller for at undgå en sundhedsrisiko.
Stedet kan være:
– bedemandens kølerum
– et offentligt kølerum
– kirkegårdens eller krematoriets kapel
– hospitalets kapel, hvis dødsfaldet skete dér
I kan som regel aftale fremvisning: at se afdøde i kisten i ro, før højtideligheden. Det er ikke et krav. For nogle er det vigtigt. For andre er det for svært. Begge dele er i orden.
Loven om tid
Begravelse eller ligbrænding skal som udgangspunkt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen tæller med).
Kirkegårds- eller krematoriebestyrelsen kan forlænge fristen til 14 dage, når afdøde opbevares korrekt. Skal der gå længere, skal Styrelsen for Patientsikkerhed give tilladelse. Det er bedemanden, der søger. I skal ikke selv kende blanketterne.
Derudover skal anmodning om begravelse eller ligbrænding sendes til begravelsesmyndigheden (sognepræsten på bopælen) – typisk gennem bedemanden. Den skal være på plads, før handlingen kan gennemføres. Det er vigtigt at gøre sig klart at nogle af de praktiske skridt skal udføres i en bestemt rækkefølge for at få alle de nødvendige tilladelser.
Selve ceremonien
Kisten køres til kirke, kapel eller det sted, I har valgt. Efter højtideligheden går vejen to forskellige steder.
Hvis I vælger begravelse
Kisten bæres til graven. Graven er gravet på forhånd. Kisten sænkes af familien. Præsten kaster jord på kisten. Den sidste salme synges ofte ved graven.
Derefter dækkes graven. Stenen kommer senere. I kan gå, når I er parate. I skal ikke blive, til jorden er lagt på.
Hvis I vælger bisættelse (kremering)
Efter ceremonien køres kisten til et godkendt krematorium. I Danmark må kremering kun ske dér.
Det praktiske forløb er typisk:
1. Kisten registreres og får et nummer, så asken ikke kan forveksles.
2. Kisten står i kølerum, indtil det er dens tur.
3. Kisten føres ind i ovnen. Temperaturen er omkring **800–1.000 grader**. En kremering varer cirka 80-120 minutter.
4. Asken afkøles. Metal fra f.eks. proteser og kistesøm sorteres fra.
5. Asken fyldes i den urne, I har valgt – sammen med identifikationen.
I kan nogle steder være med, når kisten sættes ind. Nogle bliver, til det er slut. De fleste siger farvel i kirken eller kapellet og lader bedemanden sørge for resten.
Urnen afhentes bagefter. Den nedsættes på kirkegård eller skovgravplads – eller asken spredes over åbent hav, hvis det er godkendt og tilladt. Urnenedsættelsen sker ofte nogle uger senere. I kan være med, med mindre der er tale om fællesgraven.
Det, I ikke behøver at se
I skal ikke stå for køling, papirer, kørsel eller krematoriets teknik. I skal ikke vide, hvordan en ovn ser ud, medmindre I ønsker at vide det.
Jeres opgave er at sige, hvad der føles rigtigt: visning eller ej, tøj, kiste, kirke eller kapel, grav eller kremering.
En kort kæde, I kan holde fast i
Læge og attest → afhentning → klargøring og køling → anmodning og frist → ceremoni → grav eller krematorium og urne.
Hvert led er reguleret, så der er orden og værdighed – også på de dage, hvor I selv næsten ikke kan tænke.
Hos Hjertebegravelse tager vi os af afdøde og papirerne, så I kan tage jer af hinanden.
Læs også:
– De første timer og dage efter dødsfaldet
– Begravelse eller bisættelse
– Hvorfor bruge en bedemand?
Ring til os på 72 24 72 00. Vi kommer, når I har brug for det.
Vi er her for jer.