Om forfatteren: Henrik Andersen

Henrik Andersen har været selvstændig bedemand siden 2014. Henrik har været serie iværksætter i mange år, men bedemandsfaget er det der ligger hans hjerte nærmest.

Pårørende liste.
Som pårørende er der en masse praktiske gøremål du eller familien skal tage jer af efter dødsfaldet. Her er en liste med de områder I blandt andet bør huske at tage jer af i tiden efter dødsfaldet.

Aflevering

Lånte materialer fra bibliotek, og for eksempel overskydende medicin til apoteket.

Afmelding af abonnementer og aftaler

Afmeld hjemmeservice og hjælpemiddelcentral.
Abonnementer: Telefon, avis, licens, kabel eller parabol tv, leje af TV, hvidevarer, computer, smartphones, tablets, afbetalingsordninger, kontokort, bibliotekskort, bogklubber med videre.

Bank

Alle bankkonti i afdødes navn lukkes ved dødsfaldet. Dette gælder også konti der er fælles med efterlevende ægtefælle. Lav en aftale med banken hurtigst muligt for at få styr på PBS – det gælder såvel automatiske betalinger, som dankort, lån med videre.

Boligen

Salg af bolig med hjælp fra ejendomsmægler og advokat, opsigelse af eventuelle lejemål, medlemskab af ejer eller lejer forening og så videre.

Forsikringer

Livsforsikring, ulykkesforsikring, husstandsforsikring, bilforskring – kontakt forsikringsselskabet for at få et overblik.

Kontingenter

Pensionskasse, ATP, fagforening, medlemskaber af klubber og foreninger.

Offentlige myndigheder

Pensionsudbetalinger, tilskud, ydelser. Normalt standser udbetalingerne automatisk når myndighederne får døds anmeldelsen, men der kan være et tidsmæssigt overlap mellem registreringen af dødsfaldet, og udbetalingen, så man kan risikere at der udbetales “for meget”, som så skal tilbagebetales senere.

Skat

Kontakt Told og Skat, da der kan gå lang tid fra dødsfaldet til forskudsregistreringen udsendes og årsopgørelsen udfærdiges. På den måde undgår du økonomiske overraskelser.

Sociale medier

Slet Facebook konto eller Linked IN konto i forbindelse med dødsfaldet.

Facebook GravstenLinkedIn Gravsten

Hvis du ønsker hjælp til nogle af ovenstående opgaver vil Hjertebegravelse selvfølgelig gerne bistå med hjælp til dig som pårørende.

Her får du en alternativ pårørende liste i kronologisk rækkefølge baseret på tiden efter dødsfaldet:

Umiddelbart efter dødsfaldet

Kontakt en læge: Hvis dødsfaldet sker hjemme, skal en læge underrettes for at udstede en dødsattest. Hvis det sker på et hospital eller plejehjem, ordnes dette typisk af personalet.

Underrette pårørende: Overvej, hvem der skal have besked først, fx familie og nære venner.

Vælg en bedemand: Kontakt en bedemand, som kan hjælpe med det praktiske som transport af afdøde, planlægning af ceremonien og papirarbejde. Du kan fx vælge Hjertebegravelse som er din lokale bedemand.

Planlægning af begravelse eller bisættelse

Afgør ceremonien: Skal det være en begravelse (kisten sænkes i jorden) eller en bisættelse (kremering). Tag stilling til, hvad afdøde ønskede, hvis det er kendt, eller hvad familien finder passende.

Kontakt kirken eller et alternativ: Hvis det skal være en kirkelig ceremoni, skal der aftales tid med præsten og kirken. Det hjælper bedemanden med. Hvis afdøde ikke var kirkegænger, kan du overveje en borgerlig ceremoni.

Kistebærere: Du bør beslutte om familien stiller med kistebærere (typisk 6-10 personer), eller om bedemanden skal finde nogle. Tjek lokale regler, hvis du håber på hjælp fra kirkens personale.

Dødsannonce: Overvej, om der skal laves en dødsannonce i avisen eller online, og hvem der skal stå som kontaktperson. Den opgave assisterer bedemanden også med.

Blomster til afskeden: Mange vælger at købe enten en bårebuket, en kistepynt eller en krans til afskeden. Det er selvfølgelig også her muligt at få bistand fra bedemanden.

Praktiske og juridiske opgaver

Anmelde dødsfaldet: Bedemanden hjælper med at anmelde dødsfalet til myndighederne, men det skal ske til folkeregistret inden for 2 dage, hvis du vælger at gøre det selv. Herefter får du en afgørelse fra begravelsesmyndigheden.

Testamente og arv: Find ud af, om der er et testamente. Kontakt eventuelt en advokat eller Skifteretten, når boet skal gøres op. Du skal melde dødsfaldet til Skifteretten inden 14 dage, hvis der er arv at fordele. Den del plejer bedemanden også at hjælpe med.

Bank, forsikring og abonnementer: Luk bankkonti, opsig forsikringer, telefonabonnementer, lejemål osv. Banken får automatisk besked, hvorefter konti fryses indtil boet er behandlet.

Sociale ydelser: Hvis afdøde modtog pension eller andre ydelser, skal Udbetaling Danmark underrettes. Denne kommunikation plejer bedemanden også at sørge for.

Efter ceremonien

Gravsted: Hvis det var en begravelse, skal du beslutte, om der skal opsættes en gravsten, og hvordan gravstedet skal vedligeholdes. Ved bisættelse skal du vælge, hvad der skal ske med urnen (for eksempel nedsættelse på kirkegård eller spredning af asken). Ved askespredning skal der foreligge et ønske fra afdøde.

Takkebrev eller -kort: Det er kutyme at sende en tak til dem, der deltog i ceremonien eller sendte blomster. Men ikke et krav.

Følelsesmæssig støtte: Husk at tage dig af dig selv og andre pårørende. Det kan være en god idé at tale med nogen eller søge sorgstøtte, hvis det føles overvældende.

Gode råd

Tag én ting ad gangen: Det kan virke uoverskueligt, så prioriter det mest presserende først (læge, bedemand, ceremoni).

Bed om hjælp: Del opgaverne med andre familiemedlemmer eller venner, hvis muligt. Bedemanden kan også hjælpe med mange ting.

Hold styr på papirer: Saml vigtige dokumenter som dødsattest, testamente og forsikringspapirer ét sted.

Skifteretten og Dødsbobehandling

I dette indlæg finder du:

Andre indlæg:

  • Hvad er en vågekone?
Hvad er en vågekone

september 23, 2025|

Hvad er en vågekone? En vågekone er en person, typisk en kvinde, der frivilligt sidder hos en døende person i de sidste timer eller dage af livet. Hendes rolle handler [...]

  • En samling af visuelle dødsannoncer fra Afdøde.dk - laver folk stadig dødsannoncer?
Laver folk stadig dødsannoncer

september 8, 2025|

1. Laver folk stadig dødsannoncer? Ja, dødsannoncer publiceres stadig, både i trykte aviser og online på platforme som aviser, begravelsesforretningers hjemmesider og sociale medier. I Danmark er det almindeligt at [...]