Påklædning af afdøde kan ske fordi han eller hun har ønsket at bære noget specielt tøj i forbindelse med deres sidste rejse.
Påklædning, ilægning, udsyngning
Hvis dødsfaldet skete på hospitalet eller på et plejehjem kan familien vælge at give den afdøde tøj på. Alternativt kan de pårørende bede bedemanden om at sørge for påklædning af afdøde. Hvis dødsfaldet sker hjemme er det oftest familien der hjælper med påklædningen, men også her kan bedemanden fra Hjertebegravelse naturligvis være behjælpelig.
Ilægning
Der findes specielle ligklæder som afdøde kan påklædes. Der er tale om en hvid bomuldsskjorte til mænd og en hvid bomuldskjole til kvinder. Hjertebegravelse benytter desuden en pude til afdøde og et specielt lagen til at dække afdøde med i kisten. Dette hjælper på udseendet af afdøde, så eventuelle unge familiemedlemmer også kan holde til at se afdøde en sidste gang.
Herefter klædes afdøde på af enten familie eller bedemand, og afdøde lægges i kisten.
Når kistelåget er skruet på, siger man at gravfreden er indtruffet, og man åbner derfor meget sjældent kisten efter det. I enkelte tilfælde vil de pårørende gerne have mulighed for at se afdøde en sidste gang. I de tilfælde lukker man kisten med særlige skruer, som tillader at kisten åbnes en sidste gang i kapellet eller i kirken inden højtideligheden.
Udsyngning
Nogle steder bruger man stadig udsyngning. Uanset hvor dødsfaldet har fundet sted, kan personalet eller de pårørende ønske at få sunget den afdøde ud. Det foregår på den måde at der synges en eller flere salmer ved siden af den seng hvor afdøde ligger. Der er ingen begrænsninger for hvilke sange eller salmer der må synges. De fleste vælger dog ofte en salme der betød noget for afdøde. Vi oplever også nogle gange lidt mere moderne sange som Kim Larsens “Om lidt bli’r her stille“, eller Gnags “Når jeg bli’r gammel”
