Om forfatteren: Hekla

Hekla er freelance skribent og har arbejdet med SEO, tekstforfatning, virksomhedsoptimering og meget mere.

Sorggrupper kan være en støtte i din sorg

Det kan være meget ensomt at være sørgende i Danmark, fordi kulturen, og dermed de pårørende, familien eller netværket har en forventning om, at sorgen er noget privat – noget den enkelte selv skal og kan løse.

Netop fællesskabet i sorggrupper kan være lindrende og støttende i en tid med svære følelser, der måske sidder helt uden på tøjet eller er gemt væk til man er alene. Eller værre endnu, at man slet ikke er i kontakt med sine følelser. Det sidste kan betyde at man stadig er i chok fasen.

Sorg tager tid

Sorgprocessen kan tage lang tid, hvor man opholder sig i kortere eller længere tid i de 4/5 traditionelle sorgfaser. Til sidst lander man i accept af den store forandring et dødsfald i et menneskes liv er. Varigheden af en sorgproces og de enkelte faser er individuel, og kan trække ud, jo tættere man er på den afdøde eller jo længere man har kendt personen.

De 4/5 traditionelle sorgfaser kort fortalt er:

1. Chok (apati)
2. Reaktion (vrede)
3. Bearbejdning/reparation (for eksempel gråd)
4. Nyorientering (accept).

Den nye forståelse af sorgprocessen

Denne model beskriver sorgen som en bevægelse mellem to spor:

Den tabsorienterede proces: Fokus er på tabet, minderne, smerten, savnet og den sorg, der følger.

Den reetablerende proces: Fokus er på at genopbygge livet, tilpasse sig nye roller og finde mening og glæde igen.

Vigtige punkter at huske

  • Individuel proces: Sorg er meget personlig. Ingen sorg er “forkert” eller har en bestemt varighed.
  • Ikke lineær: Man går ikke i en lige linje igennem faserne, men kan opleve at bevæge sig frem og tilbage mellem dem.
  • Bølgevis: Sorg kan komme i bølger, forsinkes eller blusse op længe efter, man tror, man er videre.
  • Accept af følelser: Det er vigtigt at tillade sig selv at føle sorgen, både som smerte og som et behov for at tale.

Er der noget galt med vores sorgkultur?

Det er ikke altid omverdenen ved hvordan de skal gribe det an, når nogen i bekendtskabskredsen rammes af sorg. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at sørgende ofte får støtte af deres nærmeste – men alligevel føler sig ensomme og ladt i stikken – endda mødt af en mur af tavshed.
Kollegerne eller naboerne kan være usikre på, hvad de skal sige og hvornår. Så ofte sker der det, at de trækker sig, og måske slet ikke kan finde ud af genoptage kontakten.

Det er blandt andet derfor, det kan være en god ide, selv at række ud til både venner og bekendte. Altså selv at tage tyren ved hornene og meddele dem hvad man har brug for.

Spørg om hjælp

Hvis du ikke har nogen, du kan tale med i din omgangskreds, kan en anonym sorggruppe med andre i samme situation, bestemt være en hjælp på vej ud af sorgen.

Sorg er ikke bare en personlig omkostning

Der har i de senere år været en stigende anerkendelse af sorg som en samfundsmæssig udfordring. For eksempel estimerer Det Nationale Sorgcenter, at kompliceret sorg koster samfundet milliarder årligt, og der er øget fokus på at udvikle evidensbaserede interventioner for at støtte både individer og familier

Sorggrupper er ikke altid løsningen.

Forskning viser at især børn risikerer at re-traumatiseres eller udsættes for sekundær traumatisering, hvis en sorggruppe ledes af personer med utilstrækkelig træning (f.eks. kun et tre-dages kursus). Se mere her

Savnet vil altid være der

-men sorgens åg vil næsten altid slippe på et tidspunkt, så du kan komme videre med livet. For sådan er det med livet – det skal leves.

Her er en liste over hjælp at hente, når du eller nogen i din familie oplever sorg efter et dødsfald.

Sorglinjen
En anonym telefonrådgivning for sorgramte unge og voksne i alle aldre, både efterladte og pårørende. Ring 70 209 903 eller send en sms til 27 272 525.

Børn der sørger
Herunder er der links til mere information omkring sorggrupper for børn og unge i forskellige aldersgrupper:

Sorggruppe i folkekirken
Find din sorggruppe gennem folkekirkens mange tilbud i dit område. I folkekirkens sorggrupper er der plads til at tale om alt. Især det ingen har lyst til at have tilfælles, men som alle familiemedlemmer vil opleve før eller siden. Du er velkommen i folkekirkens sorggrupper uanset religiøst ståsted

Kræftens Bekæmpelse
Hvis et familiemedlem dør af kræft, er der hjælp at hente hos Kræftens bekæmpelse, der deler ud af viden og råd til de efterladte i sorg

Sorg efter selvmord i familien
Landsforeningen for efterladte efter selvmord giver akut krisehjælp, samt juridisk og økonomisk støtte. Foreningens primære formål, er at arbejde for at sikre hjælp og støtte til de efterladte der kunne være berørt af et selvmord i familien.

Den nyeste viden peger desuden på der kan være hjælp at finde i:

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for forlænget sorglidelse: Pilotprojektet “KATforSORG” (REHPA) har vist lovende resultater for ældre med komplicerede sorgreaktioner gennem både individuel og gruppeterapi.
  • Familieorienterede interventioner: Det Nationale Sorgcenter understreger, at sorgstøtte bør omfatte hele familien, da forældres engagement kan reducere børns sorgsymptomer
  • Online sorggrupper: Disse er blevet mere populære, især for dem uden adgang til fysiske grupper, hvilket giver fleksibilitet, men også udfordringer med at sikre kvalitet
Skifteretten og Dødsbobehandling

I dette indlæg finder du:

Andre indlæg:

  • Sorggrupper
Sorggrupper

september 8, 2025|

Sorggrupper kan være en støtte i din sorg Det kan være meget ensomt at være sørgende i Danmark, fordi kulturen, og dermed de pårørende, familien eller netværket har en forventning [...]

  • Testamente, arveregler, papiere og attester
Testamente

marts 28, 2025|

Testamente – hvorfor og hvordan? Hvorfor skal jeg lave et testamente? Du skal oprette et testamente, hvis du vil bestemme over din arv. Hvis du laver dit eget testamente, så [...]

  • Pårørende taler med præsten om højtideligheden
Pårørende taler med præsten

marts 28, 2025|

Hvorfor skal pårørende tale med præsten om højtideligheden? De pårørende taler med præsten om afdødes liv til den tale præsten holder over afdøde. Hvis familien vælger ikke at tale med [...]