Når et menneske dør, starter der en række praktiske og juridiske processer. En af de vigtigste er skifterettens behandling af dødsboet. Mange pårørende oplever det som uoverskueligt, men det er et fast og forudsigeligt forløb, og du behøver ikke at kunne det hele selv.
Her får du en rolig og overskuelig gennemgang af, hvad der sker fra dødsfaldet, til skifteretsattesten ligger klar – samt hvilke dokumenter der typisk er i spil.

Hvad sker der lige efter dødsfaldet?
Lægen udsteder dødsattesten og anmelder dødsfaldet. Samtidig (eller kort tid efter) sender de pårørende eller bedemanden en anmodning om begravelse eller ligbrænding via borger.dk. På anmodningen angiver man en kontaktperson.
Skifteretten (ved den byret, hvor afdøde havde bopæl) får automatisk besked. Der sker altså ikke noget, I selv skal anmelde direkte til skifteretten i starten.
Vigtigt: Indtil skifteretsattesten er udstedt, må I som udgangspunkt ikke råde over afdødes værdier (hæve penge, sælge ting, rydde boligen osv.). Boet skal bevares.
Kontakten fra skifteretten
Typisk 3–5 uger efter dødsfaldet kontakter skifteretten den person, der står som kontaktperson. Det sker via Digital Post (eller brev, hvis man er fritaget).
Kontakten er oftest en telefonsamtale eller et digitalt forløb – man skal sjældent møde fysisk op. Her gennemgår man:
- Hvem arvingerne er
- Om der findes testamente eller ægtepagt
- Boets størrelse og værdier
- Hvilken skifteform der passer
Skifteretten vejleder, men det er i sidste ende retten, der træffer afgørelse om skifteformen.
De mest almindelige skifteformer
- Boudlæg – når boet er lille (under en vis beløbsgrænse). Ofte det enkleste.
- Ægtefælleudlæg – når den efterlevende ægtefælle kan overtage boet.
- Privat skifte – når arvingerne selv vil behandle boet (alle skal være enige, og boet skal være solvent).
- Bobestyrerbo – når der er uenighed, mindreårige arvinger eller et mere komplekst bo. Her udpeger skifteretten en advokat som bobestyrer.
- Uskiftet bo – når den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Forskellen på uskiftet bo og privat skifte
Uskiftet bo og privat skifte er to forskellige måder at behandle et dødsbo på, og de passer til forskellige situationer.
Uskiftet bo kan kun vælges, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle. Ved uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle hele boet og beholder det, indtil vedkommende selv dør eller vælger at skifte. Børnene (og eventuelle andre livsarvinger) får først deres arv, når det uskiftede bo ophører.
Den efterlevende ægtefælle kan frit råde over formuen, men må ikke forære større beløb væk uden samtykke fra livsarvingerne. Uskiftet bo kræver, at ægtefællen ønsker det, og at der ikke er særlige forhold, der taler imod (f.eks. hvis der er mindreårige børn, der ikke er fællesbørn).
Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for at opgøre og fordele boet. Det kan vælges, uanset om der er en efterlevende ægtefælle eller ej – men alle arvinger skal være enige om det. Ved privat skifte laves der en opgørelse over værdier og gæld, gælden betales, og resten fordeles mellem arvingerne i overensstemmelse med loven eller et eventuelt testamente.
Privat skifte kræver, at boet er solvent (værdierne kan dække gælden), og at arvingerne selv kan og vil klare arbejdet. Der udstedes en skifteretsattest til arvingerne, som derefter kan disponere over boet.
Kort sagt:
- Uskiftet bo = ægtefællen beholder hele boet og skifter ikke nu.
- Privat skifte = arvingerne opgør og fordeler boet nu.
Skifteretten vejleder om, hvilken form der er mulig i den konkrete situation. Mange vælger uskiftet bo, når det er praktisk og ønsket af ægtefællen, mens privat skifte ofte bruges, når man gerne vil have boet afsluttet og arven fordelt.
Skifteretsattesten
Når skifteformen er afklaret, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Den er det centrale dokument, der viser, hvem der har ret til at råde over boet.
Attesten sendes typisk til kontaktpersonen via Digital Post. Med den kan man f.eks.:
- Kontakte banken og få adgang til konti
- Opsige abonnementer
- Sælge bil, bolig eller indbo
- Søge om begravelseshjælp (skifteretsattesten skal ofte vedlægges)
Skiftefuldmagt – når én person skal stå for det praktiske
Ved privat skifte skal alle arvinger som udgangspunkt være enige og underskrive. Det kan være tungt, hvis man er flere. Her kan en skiftefuldmagt være en stor hjælp.
En skiftefuldmagt er en skriftlig fuldmagt, hvor en eller flere arvinger giver en anden person (ofte en medarving eller en advokat) ret til at handle på deres vegne i boets behandling. Det kan f.eks. omfatte:
- At korrespondere med skifteretten og banken
- At underskrive dokumenter
- At stå for det praktiske arbejde
Fuldmagten skal være skriftlig, tydelig i omfanget og underskrevet. Den kan altid trækkes tilbage. Den bruges typisk ved privat skifte – ikke ved bobestyrerbo, hvor bobestyreren allerede har ansvaret.
Andre relevante dokumenter
- Dødsattest – udstedt af lægen. Beviser, at personen er død.
- Anmodning om begravelse eller ligbrænding – den digitale anmeldelse, hvor kontaktpersonen angives.
- Testamente og ægtepagt – hvis de findes, skal de fremlægges for skifteretten.
- Åbningsstatus / formueopgørelse – en oversigt over værdier og gæld på dødsdagen (kræves ofte ved privat skifte).
- Fuldmagt til bedemand – hvis bedemanden skal hjælpe med praktiske ting, herunder ansøgning om begravelseshjælp.
- Skifteretsattest – det afgørende dokument, når boet er udleveret.
Gode råd undervejs
- Vent med at disponere over værdier, indtil skifteretsattesten er der.
- Saml gerne oplysninger om arvinger, testamente og formue i mellemtiden – det letter processen.
- Tag imod hjælp. Mange bedemænd kan vejlede om det praktiske, og ved mere komplekse boer kan en advokat være en god investering.
- Gem alle breve og dokumenter fra skifteretten. De kan være nyttige senere.
Forløbet kan føles langt, når man er i sorg. Men skifteretten er der for at sikre, at alt sker korrekt og retfærdigt. Du behøver ikke at have styr på alle detaljerne fra start – tag det skridt for skridt, og brug de ressourcer, der er til rådighed.
Har I brug for hjælp til det praktiske omkring begravelsen eller bisættelsen, mens skifteretten kører sit forløb, er I altid velkomne til at kontakte os. Vi tager os af det, vi kan, så I kan fokusere på det, der er vigtigst.
Kilder: Danmarks Domstole, borger.dk og gældende praksis.


