At bære kisten er for mange et af de mest betydningsfulde øjeblikke ved en begravelse eller bisættelse. Det er både en praktisk opgave og en sidste handling af nærvær. Alligevel er der mange, der først tænker over det sent – og så kommer usikkerheden: Hvem kan gøre det? Hvor tungt er det? Og hvad hvis man ikke kan?
Her får I et roligt overblik.
Hvem kan bære kisten?
I Danmark kan både mænd og kvinder være kistebærere. Det er typisk nærmeste familie, venner eller kolleger. Børn bør ikke bære, mendmindre de selv insisterer.
Der bruges som regel 6 personer, nogle gange 8–10, afhængigt af kistens vægt, kirkens trapper og hvor langt der skal bæres.
Hvis I ikke selv kan stille med nok bærere, kan bedemanden hjælpe. Kirkens personale må mange steder ikke bære på grund af arbejdsmiljøregler. Derfor er det vigtigt at aftale det i god tid.
Det er ikke et krav, at I selv bærer. Nogle familier vælger bevidst at lade andre gøre det, fordi de har brug for at gå bagved kisten og være i sorgen.
Hvordan foregår det praktisk?
Efter den sidste salme bæres kisten ud af kirken eller kapellet. Ved en bisættelse går turen typisk til rustvognen. Ved en begravelse kan kisten bæres videre til graven – eller køres det sidste stykke.
Gode praktiske forhold:
- Hovedenden er den tungeste.
- Dem, der bærer i hjørnerne, løfter mest.
- Dem, der står over for hinanden, bør have nogenlunde samme højde.
- Gå langsomt og i samme tempo.
- Løft på et aftalt signal.
En almindelig kiste vejer ofte omkring 45 kg. Dertil kommer den afdødes vægt. Med seks bærere bliver det typisk 15–25 kg pr. person, men det kan føles tungere på trapper, i sving eller over grus.
Er kisten stor, eller er der langt at gå, kan den i stedet køres på en katafalk – en lille vogn. Det er ikke mindre værdigt. Det er bare mere sikkert.
Gode råd til dem, der skal bære
- Sig ja kun, hvis I fysisk kan. Det er okay at sige nej.
- Brug sko med godt greb.
- Aftal på forhånd, hvor I står.
Kig fremad, ikke ned i kisten, mens I går. - Hvis I bliver rørt, så gå alligevel langsomt. I behøver ikke holde masken.
- Lad bedemanden eller kirketjeneren styre starten og afslutningen. Det letter presset.
At bære er en ære – men det er ikke en prøve. Ingen forventer, at I er professionelle.
Hvilke traditioner er der?
I Danmark er kistebæring en gammel del af afskeden. Historisk bar man kisten hele vejen fra hjemmet eller kirken til graven. I dag er strækningen oftest kort: fra kirke eller kapel til rustvogn.
Handlingen har en dobbelt betydning:
- Praktisk: kisten skal flyttes værdigt.
- Symbolsk: de nærmeste følger den afdøde det sidste stykke.
Mange vælger bærere, der har haft en særlig relation: søskende, venner, holdkammerater, kolleger. Det gør afskeden mere personlig.
Har det altid foregået?
Ja – i den forstand, at mennesker i århundreder har båret deres døde. Før rustvogne og krematorier var det den eneste måde at komme til gravstedet på.
Det engelske or “pallbearer” kommer af pall, det klæde der dækkede kisten, og “bearer”, den der bar. I middelalderen var der ofte både dem, der bar kisten, og dem, der holdt klædet.
Traditionen er altså ældre end den moderne bedemandsforretning. Det, der har ændret sig, er afstanden og hjælpemidlerne – ikke selve gestussen.
Sker det også i udlandet?
Ja, men formen varierer.
Storbritannien og Irland
Kisten bæres ofte på skuldrene. Det ser mere ceremonielt ud og kræver øvelse.
USA, Canada og Australien
Kisten bæres oftere i håndtag i hoftehøjde.
Mange afrikanske lande
Familien eller professionelle bærere kan bære kisten, nogle steder med musik og bevægelse. I Ghana er “dansende kistebærere” blevet kendt, fordi afskeden dér også kan rumme liv og rytme.
Jødisk tradition
Kisten er ofte enkel. Bæring og følge til graven har stor betydning, og gravlægningen sker typisk hurtigt.
Muslimsk tradition
Den afdøde bæres ofte i et enkelt båreunderlag eller en enkel kiste. Mænd bærer som regel, og gravlægningen sker så vidt muligt samme dag.
Østasien
I flere buddhistiske og konfuciansk prægede kulturer er det et fælles anliggende for familien. Tøjet, rækkefølgen og hvem der går forrest kan være nøje bestemt.
Fælles for næsten alle steder er dette: nogen følger den døde det sidste stykke. Måden er forskellig. Behovet er det samme.
Hvis I er i tvivl
Tag samtalen i god tid. Spørg:
- Hvem har lyst?
- Hvem kan fysisk?
- Skal vi være 6 eller flere?
- Skal kisten bæres eller køres det sidste stykke?
Hos Hjertebegravelse hjælper vi med at finde bærere, hvis I mangler nogen – og med at aftale det praktiske med kirke eller kapel, så I ikke skal stå og finde ud af det i døren.
Læs også:
Hvad sker der egentlig under en kirkelig begravelse eller bisættelse?
Personliggørelse af afskeden
Ring til os på 72 24 72 00, hvis I vil tale om kistebærere eller de andre praktiske valg.
Vi er her for jer.