Kistebærer er en tradition i Danmark. Der skal som regel bruges 6-10 kistebærere til at bære kisten ud af kirken. Historisk set bar man kisten hele vejen til graven, men i dag er det som regel kun til eller fra en rustvogn.
Hvem er kistebærer?
Det er underordnet om der er tale om en begravelse eller bisættelse, for næsten alle steder skal kisten bæres ud af enten kirken eller kapellet.
Kistebæreren kan være kvinder og mænd, men ikke børn. En kiste vejer typisk 40 kg, og når man lægger afdødes vægt til, så kan man regne sig frem til hvor stærke folk skal være for at bære kisten. Hvis det er en ekstra stor kiste, vælger familien nogle gange at køre kisten ud til rustvognen på en lille vogn – kaldet en katafalk – i stedet for at bære den.
Når kisten er kommet ud, er der enten mulighed for at sætte den i rustvognen, som kører kisten til krematoriet, eller at fortsætte med at bære den til begravelsesstedet. De fleste familier har mulighed for at stille med deres egne kistebærere, men hvis det ikke er muligt, så hjælper Hjertebegravelse gerne med at finde kistebærere.
Der er stadig nogle kirkegårde, hvor graveren eller kirketjeneren gerne hjælper som kistebærer, men visse steder tillader lokale regler ikke at de hjælper. Derfor skal det undersøges om familien skal stå for kistebærere selv, eller om de skal findes på anden vis.
Historisk udvikling af kistebærertraditionen
Kistebærer er en tradition i Danmark, der har rødder langt tilbage i historien. I gamle dage, før rustvogne og moderne transportmidler blev almindelige, var det en praktisk nødvendighed at bære kisten fra hjemmet eller kirken til gravstedet. Dengang var det ofte nære familiemedlemmer, venner eller folk fra lokalsamfundet, der tog sig af opgaven. Traditionen havde både en funktionel og en symbolsk betydning. At bære kisten var en måde at vise respekt og tage afsked på. Det kunne også ses som en sidste tjeneste for den afdøde.
I tidligere tider var antallet af kistebærere ikke nødvendigvis fastsat til 6-10, som det ofte er i dag. Det afhang af kistens størrelse, afstanden til graven og lokale skikke. På landet kunne man bære kisten over længere strækninger, mens det i byerne måske var kortere, men stadig en vigtig del af ritualet. Med kristendommens indflydelse blev kirken et centralt punkt for ceremonien. Kistebærernes rolle blev mere formaliseret som en del af begravelses- eller bisættelsesforløbet.
Kistebærer afløst af rustvognen
Da rustvognen blev introduceret i Danmark i starten af 1900-tallet, ændrede traditionen sig gradvist. Det blev mindre nødvendigt at bære kisten lange distancer. Fokus skiftede til at bære den ud af kirken som en ceremoniel handling. Samtidig begyndte nogle familier at overlade opgaven til professionelle. For eksempel bedemænd eller kirkens personale. Selvom mange stadig foretrækker at bruge egne kistebærere for at bevare det personlige præg. I dag kræves der typisk 6-10 kistebærere, afhængigt af kistens vægt og kirkens udformning, men traditionen har beholdt sin betydning som et symbol på nærvær og respekt.
