Fordele ved formuldning som begravelsesmetode
Formuldning, også kendt som human composting eller naturlig organisk reduktion, er en proces, hvor en afdød krop placeres i et kar med organiske materialer som hø, halm og træflis. Over 40 dage til et par måneder nedbrydes kroppen ved hjælp af mikrober til næringsrig muld, der kan bruges til at nære ny vækst.
Det har siden 2022 været tilladt på prøvebasis i den tyske delstat Schleswig-Holstein. I Danmark overvejes en ændring af begravelsesloven for at give mere fleksibilitet, som kirkeminister Morten Dahlin udtrykker åbenhed over for. Begravelsesloven står overfor en revidering i forbindelse med næste folketingssamling i oktober 2026.
Formuldning som metode
Denne metode tilbyder et bæredygtigt alternativ til traditionel jordbegravelse eller kremering. Herunder beskrives potentielle fordele for parterne, baseret på miljømæssige, økonomiske og følelsesmæssige aspekter.
Fordele for pårørende
Pårørende kan opleve en dybere følelsesmæssig tilfredsstillelse ved at vide, at den afdøde “vender tilbage til jorden” på en naturlig og miljøvenlig måde, hvilket respekterer ønsker om bæredygtighed.
Processen producerer omkring en kubikmeter muld per person, som familien kan bruge til at plante træer, blomster eller sprede i naturen, hvilket skaber et levende minde og en følelse af fortsat liv.
Hvad med økonomien?
Økonomisk kan det være billigere end en fuld traditionel begravelse (ca. 40-45.000 Dkk i USA, hvilket er mere end kremering men mindre end begravelse). I Danmark ville de priser mangedoble udgifterne til begravelse, så der skal findes billigere alternativer. Omkostningerne til kirkegård ville dog bortfalde enten delvist eller fuldstændigt.
Mange familier kan finde trøst i, at det reducerer CO2-udledning markant sammenlignet med kremering, hvilket stemmer overens med moderne værdier om miljøansvar.
Fordele for bedemanden
Bedemænd eller begravelsesforretninger, vil måske kunne differentiere sig ved at tilbyde formuldning som en innovativ service. Man kan tiltrække miljøbevidste kunder og potentielt øger omsætningen. Det er i dag en central opgave at kremere afdøde, så måske vil det også blive en central opgave at formulde. Det vil tiden vise.
Det kræver mindre brug af kemikalier som balsameringsvæsker, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet og reducerer sundhedsrisici for personalet. Dog er balsamering i Danmark meget sjældent.
I et marked, hvor bæredygtighed bliver vigtigere, som nævnt i danske diskussioner om lovændringer, kan det positionere bedemænd som fremadskuende og respektfulde over for kulturelle skift.
Fordele for kirkegården
Kirkegårde vil måske komme til at opleve mindre belastning, da formuldning ikke kræver permanente grave. Det kan potentielt frigøre plads og reducere behovet for langvarig vedligeholdelse af græsplæner, vandforbrug og kemiske pesticider.
Det mindsker miljøpåvirkningen fra traditionelle begravelser, som kan forurene grundvandet, eller kræve energi til landskabspleje.
Over tid kan det hjælpe med at løse problemer med overfyldte kirkegårde. Historisk har det ført til kremeringens popularitet i Danmark (over 80% brug).
Desuden kan overskydende muld muligvis doneres til konserveringsprojekter til habitatgenmopretning. Det kan indirekte støtte kirkegårde eller naturområder i at blive mere bæredygtige.
Fordele ved formuldning som begravelsesmetode for andre parter
For miljøet og samfundet er den største fordel bæredygtigheden: Formuldning bruger 87% mindre energi end begravelse eller kremering. Formuldning sparer et ton Co2 per person og producerer næringsrig jord, der binder Co2 og beriger økosystemer.
Man kan på sigt undgå luftforurening fra kremering og jordforurening fra begravelser, og mulden kan bruges i haver, skove eller landbrugsprojekter, hvilket fremmer biodiversitet.
I Danmark kan formuldning som begravelse bidrage til nationale mål om bæredygtighed, hvis kremering ikke længere ses som den mest passende løsning.
Samfundet som helhed kan få en mere fleksibel og innovativ dødspleje, der reducerer ressourceforbrug og fremmer kulturel forandring mod øko-bevidsthed.
Endelig kan det være økonomisk fordelagtigt for samfundet, at mindske omkostninger til kirkegårdsdrift og affaldshåndtering.
Ulemperne ved formuldning som begravelsesmetode
Formuldning kan knyttes til kulturelle, følelsesmæssige, religiøse, praktiske og regulatoriske aspekter.
Selvom metoden har klare miljøfordele, møder den modstand og udfordringer i mange lande, inklusive Danmark, hvor den stadig ikke er lovlig. Her er de vigtigste ulemper opdelt efter de samme kategorier som i ovenstående oversigt over fordele:
Ulemper for pårørende
Nogle pårørende kan opleve processen som følelsesmæssigt ubehagelig eller respektløs over for den afdøde.
Ideen om, at en elsket krop nedbrydes til en masse muld uden noget tilbageværende, der kan identificeres som “resten” af personen, kan føles upersonlig eller grænseoverskridende.
Desuden kan det blive sværere eller umuligt at besøge en grav eller have en urne som traditionelt mindested. Det skal lovgivning afklare.
Der er også risiko for familiære konflikter, hvis nogle familiemedlemmer finder det “ulækkert” eller modbydeligt, selvom andre ser det som smukt og naturligt.
Hvad sker der med mulden?
Praktisk set kan det være svært at håndtere den producerede muld: Ikke alle har haveplads eller ønsker at sprede den, og der er begrænsninger på brug (f.eks. kan man forestille sig et forbud mod dyrkning af fødevarer i den type muld).
Religiøse grupper (f.eks. den katolske kirke) argumenterer ofte for, at det underminerer den menneskelige værdighed ved at behandle kroppen som “affald” snarere end som noget helligt.
Ulemper for bedemanden
Bedemænd skal muligvis investere i ny infrastruktur (specialbyggede kar, temperatur- og fugtighedskontrol, mekanisk knusning af knogler osv.), hvilket kræver betydelige startomkostninger og uddannelse af personale. Processen tager 30–70 dage afhængigt af metode. Det kan gøre formuldning som begravelse til en mere bekostelig metode. Derudover kommer efterbehandling, hvilket er længere end kremering og kan koste ekstra ressourcer.
Der kan også være et image-problem: Nogle kunder forbinder metoden med noget “grotesk” eller ukonventionelt, hvilket kan skræmme traditionelle kunder væk. I Danmark er det stadig ulovligt, så bedemænd risikerer lukning, hvis de tilbyder formuldning som begravelse uden lovændring.
Ulemper for kirkegården
Kirkegårde mister potentielt indtægter fra gravepladser, da formuldning ikke kræver permanent grav.
Traditionelle begravelser giver årlige vedligeholdelsesgebyrer og langsigtede indtægter, mens formuldning ofte resulterer i spredning af muld uden for kirkegården. Kirkegården kan selvfølgelig omlægge til den nye begravelsesform, hvis de finder det fornuftigt. Måske kan der være en ny indtægtskilde for kirkegårdene.
Derudover kan det skabe logistiske udfordringer, hvis nogle familier ønsker at begrave en del af mulden på kirkegården som mindested – det kræver nye regler og pladsallokering.
Ulemper for andre parter (miljø, samfund, sundhed osv.)
Selvom formuldning som begavelse generelt er miljøvenlig, er der bekymringer om sikkerhed ved visse tilfælde: Processen inaktiverer de fleste patogener ved høj varme (>55–60 °C i længere tid), men der er begrænset forskning om sjældne sygdomme som prion-sygdomme (f.eks. Creutzfeldt-Jakob), visse kemoterapi-rester eller radioaktive implantater, der potentielt kan overleve.
Knogler og metaller (f.eks. fra hofteproteser) skal fjernes og knuses mekanisk, hvilket kræver ekstra håndtering. I dag bliver metalgenstande eventuelt returneret efter kremering – til hospitalet der indsatte dem.
Der er også diskussion om lugt, bioaerosoler eller udslip under processen, selvom faciliteter som Recompose rapporterer, at det håndteres godt.
Hvordan ser offentligheden på formuldning?
I samfundet møder det kulturel modstand: Mange ser det som tab af traditionel respekt for døden. Formuldning kan opleves som “for radikalt” i et land som Danmark, hvor over 80 % vælger kremering netop for enkelhed og pladsbesparelse.
Endelig vil formuldning ikke være tilgængeligt overalt før et godt stykke tid efter en lovændring. Det kan føles ekskluderende for dem, der ikke har adgang til formuldning, hvis det bliver lovliggjort.
Samlet set handler de største ulemper nok om kulturel og følelsesmæssig accept snarere end tekniske eller miljømæssige problemer. Mange af bekymringerne kan stamme fra manglende kendskab eller traditionelle forestillinger om døden, men de vil være reelle barrierer for udbredelse.
Lovgivning om formuldning i Danmark (pr. januar 2026)
Formuldning (også kaldet naturlig organisk reduktion, human composting eller kompostering af menneskekroppe) er ikke lovligt i Danmark i dag. Den nuværende begravelseslovgivning stammer oprindeligt fra 1892, med senere ændringer i blandt andet 1975. Lovgivningen tillader kun traditionelle metoder: jordbegravelse (begravelse i kiste) og kremering (ligbrænding) efterfulgt af askespredning eller urnenedsættelse under strenge regler.
Lovligt eller ulovligt?
• Tilladte dispositioner: Kroppen skal enten begraves på godkendt kirkegård eller kremeres. Aske må spredes på søterritorium, men der er strenge begrænsninger. F.eks. ingen opbevaring hjemme eller brug i smykker uden lov ændringer.
Der er ingen bestemmelser, der tillader accelereret kompostering, naturlig organisk reduktion eller lignende processer, hvor kroppen omdannes til muld i kontrollerede faciliteter.
• Hvorfor det er ulovligt: Processen betragtes som en form for “usømmelig omgang med lig” (§ i begravelsesloven), da den ikke passer ind i de eksisterende rammer for respektfuld behandling af afdøde. Der kræves en ændring af begravelsesloven for at gøre det muligt, hvilket involverer politisk debat, høring hos Etisk Råd, kirke og sundhedsmyndigheder.
Aktuel status og udvikling (2025-2026):
• Der har været stigende debat siden mindst 2025. En bedemand i Aarhus (Mette-Marie Nikolajsen) og Foreningen for Formuldning arbejder aktivt for lovliggørelse med fokus på miljøfordele.
Nye tiltag
• I maj 2025 åbnede kirkeminister Morten Dahlin (V) for diskussion om udvidede rammer for håndtering af aske (f.eks. deling af aske, spredning på jord, brug i smykker), og Etisk Råd anbefalede lempelser i juni 2025. Dette inkluderede også overvejelser om nye metoder som formuldning.
• Artikler fra 2025 (f.eks. i Jyllands-Posten, Information og Verdens Mål) nævner, at nye regler for “dødes rester” – inklusive formuldning, flere gravsteder og aske-smykker – er under overvejelse af ministeren.
• I Europa er formuldning kun lovligt i begrænsede områder (f.eks. forsøgsbasis i Schleswig-Holstein, Tyskland siden 2022), og i Sverige findes en variant kaldet promession. Ingen fuld EU-lovgivning tillader det bredt.
Hvad skal der til for ændring af loven?
En lovændring kræver typisk:
• Politisk initiativ fra Kirkeministeriet.
• Høring hos Etisk Råd, Sundhedsstyrelsen (sikkerhed mod patogener), miljømyndigheder og folkekirken.
• Ændring af begravelsesloven for at definere formuldning som en tilladt metode. Det er inklusive krav til faciliteter, hygiejne, håndtering af metaller/knogler og brug af den resulterende muld.
Hvis du ønsker det, kan du følge Foreningen for Formuldning eller kontakte Kirkeministeriet for opdateringer. Debatten er aktiv, men ingen lovlig praksis er vedtaget endnu. Det forventes at en revidering af begravelsesloven kan starte i den folketingssamling der starter i oktober 2026.