Samtalen med bedemanden
Det første møde og samtalen med Hjertebegravelses bedemand sker ofte i afdødes hjem, når vi henter den afdøde. Hvis afdøde har boet på et plejehjem eller ligget på et hospital, kan mødet holdes der. Vi kommer selvfølgelig også gerne hjem til dig, hvis det føles mere naturligt. Det er op til jer, hvor mange der skal deltage i samtalen og alle er velkomne. Samtalen med din bedemand er fortrolig.
Hvad skal vi tale om?
Ved samtalen vil vi blandt andet tale om:
Kirken og Kirkegården
I Danmark er der over 2000 kirker. Men valget af kirke er ikke frit. Afdøde skal som udgangspunkt bisættes eller begraves fra det sogn som hun eller han boede i. Der er undtagelser fra reglen, men så kræver det et tilhørsforhold til en anden kirke, før det er muligt at holde afskeden der. Det er til gengæld muligt frit at bestemme om man vil benytte en kirke eller et kapel. Den eneste hindring kan være, om vi kan få præsten til at rejse til kapellet du foretrækker. Præsten vil naturligst helst forblive i sit eget sogn.
Kirkegård
Valget af kirkegård er i Danmark til gengæld helt frit. Afdøde eller familien bestemmer selv hvor afdøde skal sættes ned eller begraves.
Den afdødes påklædning
Er der særlige ønsker til hvordan, afdøde skal være klædt i kisten?
Vi anbefaler at bruge afdødes eget tøj, så det bliver en helt personlige afsked. Er der andre ønsker, aftales det ved mødet. Hvis afdøde selv har haft et ønske om at være klædt på en særlig måde, følges dette ønske naturligvis. Ellers er det familien, der bestemmer, hvilken påklædning, der bedst støtter den afdødes ære og identitet.
Tøjet, som i ønsker den afdøde skal have på i kisten, skal afleveres til bedemanden, som derefter sørger for påklædningen.
Kister og urner
Valget af kiste kommer an på, om afdøde skal begraves eller bisættes. Grunden til dette er, at der bruges forskellige typer kister til de forskellige begivenheder.
Hvis den afdøde skal afhentes i hjemmet eller på plejehjem / hospice, spørger vi allerede i den første telefonsamtale, hvilken kiste, der skal bruges.
Hvis afdøde skal hentes på hospitalet, vil afhentningen som regel først ske efter vores første møde. Du har derfor lidt længere tid til at tænke over valget af kiste.
Hvis afdøde skal bisættes, skal der også vælges en urne til asken.
Vi har et stort udvalg af både kister og urner. Det fortæller vi mere om ved vores møde, så du i ro og mag kan træffe det rette valg.
Annonce i avisen
Det kan være en god ide at indrykke en dødsannonce i avisen. Med den fortæller du omgivelserne om dødsfaldet og det giver flere mulighed for at deltage i en ceremoni for afdøde.
Hos Hjertebegravelse samarbejder vi med www.afdøde.dk. Når vi indrykker en annonce, bliver den efterfølgende til en mindeside, som du kan bruge til at mindes din kære.
Dekoration af kisten
I Danmark har vi tradition for at dekorere kisten med blomster. Valget at blomster og dekoration giver et personligt udtryk på kisten. Måske har afdøde selv haft et ønske til blomsterne eller måske kender i til afdødes yndlingsblomster?
Vi samarbejder med dygtige blomsterdekoratører og kan hjælpe dig med at sætte dit personlige præg på dekorationen. Alt dette taler vi nærmere om ved samtalen.
Arrangement efter ceremonien
Det første sted man mindes den døde, er ofte til en begravelse eller bisættelse i kirken eller kapellet, hvor man har pyntet op med blomster. Mange holder bagefter en mindehøjtidelighed med kaffe og kage. Det er også muligt at have en mindehøjtidelighed ved selve urnenedsættelsen, hvor præsten er med og giver sin velsignelse. I den forbindelse bliver der ofte sunget en salme ved gravstedet. Præsten og bedemanden har ofte et tæt samarbejde, og vil være behjælpelig med, hvad der er muligt.
Det økonomiske
Du får et prisoverslag på, hvad det koster af få bisat eller begravet afdøde og vi kan også fortælle om andre omkostninger. Det kan f.eks. være udgifter til kirkegård, krematorie m.m.
Der kan være en stor prisforskel på bedemænd. Den faktiske prisforskel er dog ikke ret stor, da kister, urner osv. koster det samme i indkøb. De billige bedemænd beder dig som regel om at lave noget af deres arbejde og du må selv klare papirarbejdet.
Hos Hjertebegravelse bestemmer du selv, hvor meget du vil stå for og prisen bliver udregnet efter de faktiske ydelser, du benytter hos os. Det gør vi, fordi det altid vil være individuelt, hvor meget du har overskud til i en tid med tab.

Læs en af vores mange artikler:
Hvorfor taler vi ikke om døden? Hvorfor synes mange mennesker at emnet er tabu? Årsagen til at vi ikke taler om døden er at emnet ofte er tabu, fordi det [...]
Hvad er en vågekone? En vågekone er en person, typisk en kvinde, der frivilligt sidder hos en døende person i de sidste timer eller dage af livet. Hendes rolle handler [...]








