Dødsfald

Dødsfald – og hvad så?

Hjertebegravelses bedemand findes lokalt i Nordsjælland. Specielt omkring byerne Allerød / Lillerød, Hillerød, Birkerød, Virum, og alle byerne omkring, er den lokale bedemand forankret. Du kan ringe eller skrive, og selvfølgelig også møde op i vore butikker i Allerød og Hillerød, Birkerød og Virum. Hjertebegravelses bedemand tager sig af hele forløbet fra dødsfald til urnenedsættelse.

Dødsfald

Ved dødsfald

Det første der sker ved ethvert dødsfald er at lægen skal skrive en dødsattest. Politiet bliver nogle gange underrettet inden lægen underskriver dødsattesten, hvis der er tvivl om dødsårsagen.

Hvis dødsfaldet sker på et plejehjem, så er det plejehjemmet der står for tilkaldelse af lægen. Hvis dødsfaldet sker hjemme, er det de pårørendes ansvar at få tilkaldt afdødes egen læge, eller en vagtlæge.

Hvis der er tvivl om dødsårsagen, så foretages en obduktion på patologisk afdeling, for at fastslå hvad dødsfaldet skyldtes.

Når lægen har udfærdiget dødsattesten kan de pårørende tilkalde en bedemand, som sørger for at klare alt det praktiske.

Bedemanden kontakter det offentlige, og sørger for at de procedurer der skal registrere et dødsfald bliver overholdt. Der sker altid henvendelse til kirkekontoret ved dødsfald i Danmark, da det er her alle skal registreres når de bliver født eller dør.

Bedemanden afholder en samtale med de pårørende om, hvilke omstændigheder de ønsker den afdøde bliver bisat eller begravet under. Her gennemgås blandt andet om afdøde skal bisættes eller begraves normalt, eller have asken spredt i havet. Bedemanden tager så vidt muligt til alle ønsker afdøde måtte have haft, så længe det er i overensstemmelse med dansk lovgivning. Normalt skal afdøde bisættes eller begraves indenfor 8 dage, men der kan gives dispensation i særlige tilfælde, ved ansøgning hos myndighederne.

Bedemanden anmoder derefter om enten begravelse eller ligbrænding, og koordinerer med kordegn og præst, så højtideligheden kan afholdes som ønsket.

Hvis afdøde skal bisættes går der noget tid fra højtideligheden, til afdøde kan nedsænkes i urnegrav eller asken kan spredes på havet. Det er krematoriet, som ofte har ventetid på ligbrændingen der er årsagen til dette. Bedemanden sørger for at orientere de pårørende når asken er klar, og derefter kan den endelige afsked tages.

De pårørende kan ønske at annoncere dødsfaldet i aviser lokalt eller på landsplan. I de senere år er der kommet en portal på internettet, som leverer dødsannoncer, og hvor du samtidigt får en mindeside: Afdøde.dk

Se hvad du skal tage stilling til når det handler om et dødsfald her

Udtalelser

Udtalelser fra vores kunder

Vi har været meget tilfredse med vort samarbejde omkring min mands bisættelse. Det blev så enkelt, smukt og højtideligt som vi kunne ønske.
– Venlig hilsen Nethe Schultz

Vi har været rigtig glade for jeres service. Der var meget godt styr på det hele, og bedemanden var god til at tage hånd om alting, også selvom der var nogle lidt særlige og besværlige ønsker til forløbet.

– Familien til Zarah Norooz

Forløbet med bedemanden er gået helt perfekt. Bedemanden var sød og behagelig og overholdt deres aftaler. Der var ikke noget at klage over. Jeg vil gerne anbefale bedemanden videre.

– Pårørende til Esta C.

Vi har været meget tilfredse med hele forløbet. God hjælp og information inden bisættelsen, din håndtering af det kirkelige forløb, samt din pæne fremtræden var med til at gøre bisættelsen smuk og mindeværdig.

– Annette M. med familie.

Mødet gik fint, hvor vi igennem en god dialog planlagde forløbet. Til bisættelsen gik alt som det skulle.

– Jonna N.

  • RPrisvenlig bedemand
  • RFri km på rustvognskørsel
  • RKontakt os hele døgnet
  • RVi tilbyder hjemmebesøg