Den personlige afsked

19. november 2024

Den personlige afsked ved begravelsen

Et personligt præg på kisten, urnen eller hele ceremonien rundt om begravelsen eller bisættelsen kan noget særligt. En unik og personlig afskedsceremoni fortæller en historie om det menneske man kendte. Og levendegør det liv der er levet. At inkorporere oplevelser, steder eller ting personen værdsatte højt i begravelsesceremonien, kan give de efterladte følelsen af, at den afdøde er til stede i ånden. På den måde trækkes tråde mellem livet og døden.

Når tiden er kommet til at begrave vores kære, kan det i sorgens stund være en opløftende gave, til alle der deltager i ceremonien: De fremmødte møder en personlig fortælling, der minder dem om det man elskede mest ved den afdøde. Modsat at føle sig på fremmed grund i kirken. Hvis vi skal være helt ærlige, kommer de fleste kun i kirken til livets store begivenheder som; dåb, konfirmation, bryllup og som her; det sidste farvel.

I moderne tider er der i voksende grad et ønske blandt de efterladte, om at tilføje deres personlige præg på begravelsesritualerne. Det kan gøres på lige så mange måder, som de efterladte har lyst til.

Den personlige afsked kiste med illustration

Ting der gør en begravelse mere personlig:

  • Personligt præg på kistenDesign din egen kiste
    Hjertebegravelse kan vejlede i de mange måder, man kan sætte det sidste personlige præg på kisten. Det kan indebære kistepynt med afdødes yndlingsblomst med nogle af afdødes yndlingsting inkorporeret. Det kunne være en unik farve samt motiver malet på kisten. Det er endda muligt, at en eller flere pårørende selv skriver en sidste hilsen på kisten – både før eller efter ceremonien.
  • Ting i kisten
    Det er muligt at lægge alt ’mellem himmel og jord’ i kisten. Det kunne være et brev, en tegning, et billede eller ting den afdøde var meget glad for. Det skal dog aftales med bedemanden eller præsten. Der er nemlig ting der IKKE må komme i kisten.
  • Jordpåkastelse med specifik jord
    Jordpåkastelse med egen jord er muligt. Man kan selv medbringe jorden fra et sted, som betød noget særligt for den afdøde. Eller fra et sted hvorfra den efterladte har gode minder sammen med den afdøde.
  • Afskedsceremoni udenfor kirken
    Ceremonien kan f.eks. afholdes i et kapel, i afdødes have, ved stranden eller på en båd med askespredning over åbent hav. Det kunne også være at rustvognen skal køre forbi steder, der havde en særlig betydning for afdøde. Enten på vej til kirken eller til kapellet.
  • Personlige indlæg fra deltagerne
    Bisættelsen eller begravelsen kan indeholde en personlig tale eller et mindeord. Det kan olgså være oplæsning af afdødes yndlingsforfatter. Afdødes yndlingsmusik kan fremføres eller afspilles. Det kunne også være små ceremonier der er målrettet børnene eller andre efterladte, der var tættest på den afdøde.
  • Fremvisning af den afdøde
    Fremvisning af den afdøde i kirken eller kapellet, er ikke noget vi normalt anbefaler hos Hjertebegravelse, selv om det selvfølgelig er muligt. I det tilfælde du føler stærkt for det, så tag kontakt til din bedemand eller præst. Vi anbefaler fremvisning i eget hjem, eller i et kapel inden bisættelsen eller begravelsen.
  • Præstens tale
    Vælger du en kirkebegravelse, vil præsten bede dg fortælle om den afdødes liv. Det er til begravelsen at præsten taler om den afdøde og til de efterladte, på den mest meningsfulde måde.
Danskernes møde med folkekirken
Hvornår går danskerne i kirke?

Få hjælp i dag

Kontakt os gennem formularen eller ring direkte. Vi er klar til at hjælpe dig videre sikkert og trygt.
Ring nu